Ledelseskommunikation

Al ledelse er kommunikation, og hvis man er leder, er al kommunikation ledelse. Evnen til klart og koncist at formidle sine visioner, er afgørende. Som leder skal man håndtere mange forskellige kommunikative udfordringer fra at formidle sine visioner til at håndtere interne konflikter, tage svære samtaler og til at skabe handlingsorienteret motivation. Mange ledere kan styrke deres evne til at vinde deres medarbejdere for sig selv og virksomheden ved at træne deres kommunikationsevner.

Træning
Efter ønske laver vi hel- eller halvdags forløb for den enkelte ledere, eller ledelsesgruppen, men den enkelte leder kan med fordel også indgå i et længere forløb med en session om ugen på en time eller to om ugen. Fælles for al vores ledelsestræning er, at den tager udgangspunkt i præcis de udfordringer den enkelte står med således, at netop disse udfordringer behandles og lederens vej gennem disse understøttes. Vi indøver konkrete værktøjer og afprøver dem i realistiske simulationer overfor specialtrænede skuespillere så de er konkret anvendelige umiddelbart efter forløbet. Hvis det ønskes fører vi logbog over den enkeltes udvikling og kan altid vende tilbage og lave yderlige træning med udgangspunkt i det allerede indlærte.

Online træning
For at kunne tilbyde størst mulige fleksibilitet, og for eksempel træne en optræden i sidste øjeblik eller vedligeholde træningen over store afstande laver vi også træning over nettet. Vi kan lave træningen live, eller vi kan modtage en fil når det passer dig med løsningen af en bunden opgave, som vi giver feedback på indenfor 24 timer. Det betyder også at store grupper af ansatte kan kan lave deres træning når det passer ind i deres program og at vi kan have en logbog over den enkeltes fremskridt og tilpasse udfordringerne til den enkelte. Det er dog ikke alle typer af træning der kan laves via nettet og vi anbefaler at denne træning primært er et supplement til anden træning.

Ring på 26 24 74 28 og hør mere om hvordan vi kan tilrettelægge et udbytterigt forløb for jeres ledere.