“Vores samarbejde har for os skabt væsentlige indsigter i den følsomme sfære, man betræder, når man som advokat skal kommunikere fornyelse, gennemsigtighed, faglig autoritet og troværdighed på én gang.”
Jesper Lykkesfeldt, Partner KLAR Advokater
Et stærkt brand er en bevidst iscenesættelse. En fortælling skabt af de mange interaktioner som kunderne og brandets øvrige interessenter har med brandet og dets ansatte. For at skabe et stærkt brand skal alle disse kontaktpunkter iscenesættes som en del af brandets samlede fortælling.
Når vi tænker brandet som en iscenesættelse og de ansatte som aktører, der er medskabere af en fortælling, bliver vi i stand til at se alle de dele, der påvirker denne fortælling. Den interne kommunikation, markedsføring, PR, HR, medarbejderne, de sociale rum brandet agerer i, produkterne, arkitekturen, lyssætningen, ledelsen, receptionen, omstillingen, de eksterne interessenter, branchen, og markedet.
Med disse bestanddele kortlagt kan vi skabe en rammefortælling for omverdenens oplevelse af brandet. En rammefortælling der sikrer sammenhæng mellem kommunikation og handling, og giver kunderne den ønskede oplevelse. Et brand, som på den måde gør sig umage, fremstår for omverdenen som et stærkt, ærligt, relevant og generøst brand, som det er værdifuldt at indgå i langvarige relationer med.
Vi rådgiver vores kunder om intern kommunikation, forandringskommunikation, PR og branding. Kontakt Sune Bjørnvig på 26247428 for cases og et uforpligtende møde.